Forside > Ambolt
Ambolt
Ambolt ordet er lånt fra middelnedertysk ambolt (jvf. engelsk anvil); sidste
del af ordet (bolt) er muligvis beslægtet m. latin pellere, slå, støde;
endv. er det i familie med oldnordisk bauta, slå, støde.
Ambolte forbindes almindeligvis ikke med træsmede, men med metalsmede
og dermed beslægtede fag. Dog anvendes de hos os især på fileværkstedet,
hvor sådanne forefindes, ved arbejde med savklinger der skal rettes (retteambolt)
eller udlægges (læggeambolt, udlæggerambolt), både på
værksteder til alle slags grovtandede save, men ikke mindst blandt skovarbejdere
til langsav eller lignende. Bødkere bruger undertiden ambolt til at bindte
ved, men hos ham hedder den på jysk spærhage. Almindelige smedeambolte
findes i størrelserne fra 3-300 kg.
Skovarbejderens læggeambolt kan vanskeligt sammenlignes med den, vi kender
fra grovsmedens værksted, for den er ikke større, end at han kan
have den liggende i lommen eller i den kasse, han opbevarer og transporterer
langsave i.