Forside > Høvlebænk

Høvlebænk

En høvlebænk en betegnes som snedkerens vigtigste værktøj, hans arbejdsbord.

En høvlebænks formål er at kunne holde råemner fast, mens de evt. bliver høvlet, bearbejdet med stemmejern, bor o.lignende. Råemnerne kan være glatte eller rå: lister, planker, plader m.v.

Et andet formål er at kunne holde mere eller mindre forarbejdede emner sammen - f.eks. under bearbejdning af f.eks.: skuffer, reoler, stole.

Opfindelse og historisk
Høvlebænken har en lang historie bag sig. I følge R. A. Salaman (se litteraturlisten efter denne artikel) brugte de gamle romere et bord, bestående af en kraftig plade monteret på fire spredte ben. Til at fastholde emnerne brugte de holdehager, mens de ikke udnyttede deres kendskab til skruen til at lave egentlige tænger. Høvlebænken var derfor i århundreder blot et bord med nogle duphuller; sådanne arbejdsborde bruges endnu i Sydeuropa og de angelsaksiske lande (USA inkl).

Som den ser ud i dag, er den af tysk oprindelse. Den kom fuldbåren til verden i Nürnberg omkring år 1500, hvor en Löffelholz forsynede den med skruetænger, men der gik mere end 200 år, inden den blev almindelig. (Greber (1937) samt Goodman (1964)). Det er temmelig bemærkelsesværdigt, at der skulle gå så lang tid med udvikling af høvlebænken, for høvlen bliver rigtigt almindelig netop i slutningen af middelalderen, (skønt den allerede da har været kendt på disse kanter i 1200 år.